Boringer og kildepladser
Boringer og kildepladser spiller en nøglerolle i både forsyningssikkerhed og beskyttelse af vores vigtigste naturressource. Men tekniske og miljømæssige udfordringer kalder på nytænkning og avancerede løsninger.
Danmarks 2.600 vandværker henter drikkevand gennem et net af tusindvis af boringer, der er fordelt på landets mange kildepladser.
I Danmark findes der omkring 6.000 aktive vandværksboringer, som anvendes til indvinding af drikkevand. Disse boringer bliver undersøgt med forskellig hyppighed, og det er dermed ikke alle, der har været undersøgt i den samme periode.
Ud over de aktive vandværksboringer er der mellem 50.000 og 70.000 private brønde eller boringer, som primært anvendes til industri og vanding i landbrug og gartneri.
Der er udført omkring 300.000 overfladenære boringer i Danmark, inklusive boringer fra før 1926 .
For at få detaljerede oplysninger om specifikke boringer, herunder deres formål og analyseresultater, kan GEUS' Jupiter-database benyttes. Denne database indeholder omfattende data om boringer og grundvandskvalitet i Danmark
Placering og planlægning: Fra geofysik til borested
Før en ny boring etableres, foretages grundige undersøgelser af geologi og hydrogeologi.
Mange vandselskaber trækker her på resultaterne fra den nationale grundvandskortlægning, som GEUS har udført siden slutningen af 1990’erne. Kortlægningen anvender bl.a. luftbårne TEM-målinger (Transient Electromagnetic Method) til at identificere dybe grundvandsmagasiner og vurdere beskyttelsen fra overliggende lerlag.
Disse målinger giver et detaljeret billede af undergrunden og er med til at sikre, at nye boringer placeres, hvor både vandmængde og naturlig beskyttelse er optimal. I mange tilfælde kombineres data fra TEM med lokale prøveboringer, seismik og boringers historik for at fastlægge borestedet præcist.
Brøndfornyelse som alternativ til ny boring
I stedet for at anlægge nye boringer kan man også genopbore eller renovere boringer for at øge kapaciteten af ældre boringer. Det kan gøres med sur rensning, mekanisk børstning, airlift pumning etc. for at fjerne okker og biofilm.
Digital overvågning og datadrevet drift
Med klimaforandringer og kompleks hydrogeologi bliver brugen af datamodeller vigtig.
Forsyningerne anvender i stigende grad grundvandsmodeller til at simulere effekter af ændret indvinding eller klima på grundvandsspejl og vandkvalitet.
Dette kobles med SCADA-systemer, så driftspersonale hurtigt kan optimere indvindingen (skifte brønd, ændre pumpemængde) for at reagere på både akutte hændelser og langsigtede ændringer.
Udviklingen af online-sensorer og fjernovervågning har revolutioneret måden, kildepladser overvåges på. Sensorer måler bl.a. ledningsevne, pH, turbiditet og temperatur i realtid og sender data direkte til SCADA-systemer.
Forsyninger kan derved opdage tegn på fx saltvandsindtrængning eller pludselig forurening med det samme og reagere hurtigt.
Klimatilpasning: Spredt indvinding og fleksibel drift
Klimaforandringer øger behovet for en fleksibel teknisk infrastruktur. Tørke om sommeren og mere nedbør om vinteren stiller nye krav til boringer og kildepladser.
Eksempler som Holmehave Kildeplads ved Odense viser potentialet i skovrejsning og multifunktionel arealanvendelse for både grundvandsbeskyttelse og klimatilpasning.