Grundvand

I dag er grundvandet under pres fra gamle miljøsynder, nutidens pesticidrester og fremtidens klimaforandringer. Over halvdelen af landets drikkevandsboringer indeholder således nu pesticidrester.

Sådan fungerer den danske drikkevandsforsyning

I Danmark udgør grundvand næsten 100 procent af det vand, der sendes ud i hanerne.

Det sker fra ca. 2.600 almene vandværker, som dækker det meste af befolkningen. Drikkevandet indvindes, kontrolleres og ledes direkte ud til forbrugerne – uden behov for central rensning.

Det gør forsyningsmodellen både energieffektiv og bæredygtig, men også sårbar: Forurenes grundvandet, mister vi både forsyningssikkerhed og samfundstillid.

Derfor kræver modellen en konsekvent indsats for at beskytte ressourcen – før forurening opstår.

Et stigende pres på ressourcen

GEUS’ grundvandsovervågning dokumenterer en bekymrende udvikling. I 2024 blev der fundet pesticidrester i over halvdelen af de testede drikkevandsboringer.

I 14,1 procent af dem oversteg fundene grænseværdien. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor andelen var 11,9 procent​.

Det er ikke kun gamle pesticider, der spores – også nyere midler, PFAS-stoffer og organiske mikroforureninger dukker op i analyserne.

Mange stammer fra tilladte aktiviteter i landbruget, byområder eller fra punktkilder, og mange af stofferne nedbrydes ikke.

BNBO-loven er ikke blevet håndhævet

I 2023 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at alle boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i det åbne land skulle beskyttes mod erhvervsmæssig brug af sprøjtemidler. Fristen udløb 1. marts 2025.

Men kun 30 % af BNBO’er er reelt beskyttet i dag. Ifølge Miljøministeriet har 25 kommuner ikke levet op til kravet, og 11 af dem har ikke gennemført nogen beskyttelse overhovedet.

Ministeren har i forår 2025 bedt Ankestyrelsen vurdere, om der skal rejses tilsynssager​.

Frivillighed har ikke været nok

Erfaringerne med BNBO-processen viser, at lokal forankring og frivillige aftaler ikke i sig selv sikrer fremdrift.

En stor del af forsinkelsen skyldes ifølge DANVA, at lovgivningen har været præget af ord som "kan" og "bør" i stedet for "skal"

DANVA opfordrer til, at BNBO-lovgivningen håndhæves – og at staten følger op over for kommuner, der ikke følger loven. 

Beskyttelse i hele de grundvandsdannende områder

DANVA fremhæver, at BNBO kun dækker ca. 0,5 % af landets areal. Det er ikke tilstrækkeligt. Derfor er det DANVAs mål, at ca. 200.000 hektar – svarende til 5 % af Danmarks areal – udtages og friholdes for forurening.