Vandværker er rygraden i den danske drikkevandsforsyning. De indvinder grundvand, som renses og distribueres til forbrugerne. Omkring 100 % af det danske drikkevand stammer fra grundvand, som oftest er så rent, at det kun kræver simpel behandling med iltning og sandfiltrering.
Der findes ca. 2.600 almene vandværker i Danmark. Størstedelen er forbrugerejede og organiseret som andelsselskaber eller foreninger, mens 87 er kommunalt ejede selskaber. De kommunale selskaber er typisk ansvarlige for forsyningen i større byer som København, Aarhus og Odense og står for ca. to tredjedele af den samlede vandleverance.
Forbrugerejede vandværker forsyner mindre bysamfund og landområder og drives ofte af deltidsansatte eller frivillige.
Derudover findes omkring 50.000 private brønde eller mini-vandværker, som hver forsyner under 10 husstande, ofte kun en enkelt ejendom. Disse findes primært i tyndt befolkede områder uden tilslutning til en almen vandforsyning.
Antal vandværker
Vandledningsnet
Vandindvinding
Alle almene vandværker arbejder efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvor vandtaksterne alene dækker udgifter til drift, vedligeholdelse og investeringer. Kommunalt ejede selskaber samt de større forbrugerejede værker er underlagt vandsektorloven og økonomisk regulering via Forsyningssekretariatet.
Små vandværker reguleres primært af vandforsyningsloven og drikkevandsbekendtgørelsen og er underlagt kommunalt tilsyn.
Et vandværk består typisk af en eller flere boringer, et behandlingsanlæg med iltnings- og filtreringsudstyr, rentvandstanke samt et distributionsnet af rør. Mange steder indgår et vandtårn eller en højbeholder, der udjævner forbruget og sikrer stabilt vandtryk. Vandet behandles uden brug af kemikalier, og klor anvendes kun undtagelsesvist ved forurening eller reparationer.
Drikkevandsforsyningen i Danmark er baseret næsten udelukkende på grundvand – en naturressource, der er relativt ren fra starten og derfor sjældent kræver kemisk behandling.
Men naturlige forekomster af jern og mangan skal oftest fjernes. Det sker på vandværkets behandlingsanlæg, hvor processen typisk starter med beluftning, der ilter vandet og derved udfælder jern og mangan som partikler. Derefter ledes vandet gennem sandfiltre, hvor partiklerne fanges. Enkelte anlæg benytter lukkede trykfiltre i stedet for åbne filtre, afhængigt af krav til plads, tryk og vedligeholdelse.
Processen er effektiv, men kræver præcis overvågning for at sikre stabil drift og korrekt vandkvalitet. I de fleste tilfælde er det eneste nødvendige kemikalie CO₂ til pH-justering, hvilket bekræfter det danske særkende: rent drikkevand uden kemisk desinfektion.
Vandkvaliteten overvåges systematisk gennem prøvetagning og analyser, og Danmark har internationalt set lavt vandtab – i gennemsnit ca. 7 % af det udpumpede vand.
I områder med udfordringer som højt indhold af ammoniak, metan eller PFAS kan der være behov for ekstra behandling, fx med biologiske filtre eller aktivt kul. Vandværkerne tilpasser behandlingen efter vandets egenskaber, herunder hårdhed og aggressivitet, og arbejder med grundvandsbeskyttelse som skovrejsning eller sprøjtemiddelfri zoner.
Almene vandværker forsyner over 95 % af den danske befolkning.
De større vandselskaber findes i de urbane områder, mens tusindvis af mindre værker dækker landområderne. Der er geografiske forskelle i vandets sammensætning: Nordøstjylland og Sjælland har generelt hårdt vand med højt kalkindhold, mens Vest- og Sønderjylland har blødt, men aggressivt vand. Dette stiller forskellige tekniske krav til behandling og materialevalg i ledningsnettet.
Vandværkerne er kritisk infrastruktur. De sikrer rent drikkevand, folkesundhed, brandslukning og vand til erhverv.
Hver dansker bruger i gennemsnit 97 liter vand om dagen. Vandforsyningen i Danmark er kendetegnet ved høj stabilitet og lavt energiforbrug takket være grundvandsbaseret forsyning og decentral struktur.
Klimaforandringer udfordrer sektoren med stigende forbrug i varme perioder, risiko for opvarmet ledningsvand og behov for nye boringer og fleksibel drift. Vandværker arbejder derfor med klimatilpasning, herunder fordeling af indvinding, forbedret overvågning og robusthed i forsyningsnettet.
Vandværkernes betydning for samfundet er omfattende, og sektoren arbejder løbende med at modernisere og klimatilpasse infrastrukturen for at sikre fremtidens drikkevandsforsyning.
Danmarks omkring 2.600 almene vandværker dækker langt størstedelen af forsyningsbehovet – og selv om mange anlæg er små, er de del af en samlet infrastruktur med højt teknologisk niveau og stærk regulering.
