Vandforbrug
Vandforbruget har været faldende siden 1987 efter indførslen af Vandmiljøplan I, og senere indførelse af grøn vandafgift på ledningsført vand, samt øgede vandpriser.
Det samlede vandforbrug i Danmark (inklusive landbrugets markvanding og industrien) lå i 2023 på 984 mio. m³. Heraf stod den almene vandforsyning for ca. 40 %, mens landbrugets kunstvanding udgjorde ca. 30 %, og akvakultur (dambrug) ca. 27 % (dst.dk).
Geografisk sker drikkevandsindvinding over hele landet, men der er forskelle i omfang og forbrugsmønster mellem landsdelene. Generelt er indvindingen pr. indbygger størst i Vest- og Nordjylland, hvor der både er mange vandforbrugende industrier, et stort behov for landbrugsvanding og en lavere befolkningstæthed (aktiv.dn.dk). I Østdanmark – og især i Hovedstadsområdet – er indvinding pr. indbygger lavere, bl.a. fordi der er mindre landbrug, og fordi man i højere grad importerer vand fra andre kommuner.
Danmarks Statistik har opgjort, at de største indvindingsmængder fra vandværker ses i store bykommuner uden for Hovedstadsområdet, mens de mindste ses i selve hovedstadskommunerne (dst.dk). Det skyldes, at fx Københavns Kommune geografisk indvinder meget lidt vand inden for egne grænser – hovedstaden får i stedet vand fra store kildepladser i omegnskommunerne (f.eks. Lejre, Roskilde og Gentofte), hvor Københavns vandforsyning (HOFOR) har boringer. Ligeledes henter mange andre byer noget af deres vand uden for selve byzonen for at udnytte de bedste grundvandsmagasiner.
Selvom Danmark som helhed har rigelige grundvandsressourcer, er billedet ikke ensartet. På Sjælland er situationen mere kritisk. GEUS har beregnet, at der i regionen indvindes omkring 50 % mere grundvand, end hvad der bæredygtigt kan indvindes uden risiko for negative konsekvenser for vandmiljøet.
Miljøstyrelsen vil derfor tage initiativ til at etablere vandsamarbejder mellem relevante kommuner og forsyninger på Sjælland. Målet er at sikre en fælles og bæredygtig forvaltning af grundvandet på tværs af kommunegrænser – og styrke koordineringen, hvor presset er størst.
I Jylland og på Fyn er grundvandet generelt ikke er udfordret på samme skala, som på Sjælland.
Men særligt i Jylland forventes et stadigt stigende behov for markvanding, som på sigt også kan medføre overudnyttelse af det jyske grundvand.
Landbrug og gartnerier vil sandsynligvis komme til at stå for den største stigning i vandforbrug i fremtiden.
Behovet for vanding i landbruget har været stigende de sidste 20 år, og behovet vil formentlig blive større i takt med længere tørkeperioder som følge af klimaforandringer. I 2021 havde landbrugssektoren et vandforbrug på 224 mio. kubikmeter.
Fra 2010 til 2021 faldt vandforbruget på vandværkerne med seks procent til 370 mio. kubikmeter, mens befolkningstallet i Danmark steg med seks procent.
Vandværker, befolkning og erhverv har således løbende formået at spare på drikkevandet.
Industrien anvender samlet i størrelsesordenen 170 mio. kubikmeter om året.
Vandbehovet for enkeltanlæg kan udgøre en betydelig procentdel af det lokale behov for grundvand, og rapporten peger på, at der ved fremtidig etablering af f.eks. PtX-anlæg skal tages tidligt stilling til den lokale vandressource.