Vandkvalitet

Drikkevandskvalitet handler om, at vandet ved forbrugerens taphane opfylder en række sundheds-, smags- og udseendemæssige krav. Det danske regelsæt bygger på EU's drikkevandsdirektiv og fastsætter grænseværdier for:

• Mikrobiologiske parametre, fx E. coli, som ikke må kunne påvises i drikkevandet.

• Kemiske parametre, herunder nitrat (grænseværdi: 50 mg/l), pesticider (0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l i alt) og PFAS (0,1 µg/l for summen af 22 udvalgte stoffer).

• Æstetiske parametre, såsom farve, smag, turbiditet og pH.

Ifølge Miljøstyrelsens seneste opgørelser opfylder størstedelen af de danske drikkevandsprøver fortsat kravene. Men antallet af boringer med fund af mikroforureninger er stigende, og flere vandforsyninger må i stigende grad iværksætte afværgeforanstaltninger.

Udbredte forureninger

Ifølge GEUS indeholdt 51,8 % af de aktive drikkevandsboringer i 2023 pesticidrester. I cirka 12,7 % af boringerne var koncentrationen så høj, at den overskred grænseværdierne. De hyppigst påviste stoffer er nedbrydningsprodukter fra tidligere anvendte sprøjtemidler, bl.a. DMS og desphenyl-chloridazon (DPC).

Særligt PFAS-forbindelserne har fået opmærksomhed de seneste år. GEUS' grundvandsovervågning viser, at fluorstoffet TFA, et nedbrydningsprodukt fra bl.a. fluorerede pesticider, blev fundet i over 40 % af undersøgte boringer. Koncentrationerne ligger under grænseværdien, men stofferne udgør en særlig risiko pga. deres persistens og bioakkumulerende egenskaber.

Nationale og lokale udfordringer

Analyser viser, at pesticidfund forekommer i 96 ud af 98 kommuner. I 79 kommuner er der boringer, hvor grænseværdier er overskredet.

Nitratoverskridelser forekommer især i Midt- og Vestjylland, hvor landbrugsaktiviteten er høj og jorden mere sårbar.

Derudover er grundvandsdannelsen under pres i flere områder, især omkring de større byer og i Østdanmark, hvor indvindingen i visse år overstiger nydannelsen.

Hvem har ansvaret?

• Miljøstyrelsen udsteder regler og bekendtgørelser for vandkvalitet.

• Kommunerne fører det konkrete tilsyn og godkender kontrolprogrammer.

• Vandforsyningerne foretager prøvetagning og står for den daglige drift og beredskab.

• Regionerne håndterer punktkilder og står for jordforureningsindsatsen.

De mange aktører arbejder tæt sammen for at sikre en effektiv kontrol og beskyttelse. Kontrolresultater indberettes til GEUS' Jupiter-database, der fungerer som nationalt dataregister.

Nye krav og teknologier

De seneste ændringer i drikkevandsbekendtgørelsen har medført:

• Udvidet krav om test for PFAS – fra 12 til 22 stoffer.

• Øget monitering i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

• Indførelse af risikobaserede kontrolprogrammer.

Mange forsyninger har som konsekvens etableret avanceret rensning. Aktivt kul bruges enkelte steder til at fjerne pesticidrester og PFAS. Desuden arbejdes der med ionbytning og membranfiltrering som alternativer, fx i forbindelse med fund af PFAS.