Høring af udkast til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider
DANVA støtter ny pesticidforordning med bindende mål om 50% reduktion og forbud i sårbare områder, inkl. drikkevandsbeskyttelse, samt obligatorisk IPM.
Den nye forordning om pesticider indeholder forbedringer, som DANVA fuldt ud støtter. Den indfører bindende nationale mål på EU-plan for en 50% reduktion af pesticidbrug og farlige pesticider.
Den nye forordning til afløsning af direktivet til bæredygtig anvendelse af pesticider rummer følgende overordnede forbedringer, som DANVA kan støtte fuldt ud.
Først og fremmest indføres bindende nationale mål, der på EU-plan skal føre til en 50 % reduktion af anvendelsen af pesticider og en tilsvarende reduktion af farlige pesticider. Her er det også positivt, at medlemslandene skal udarbejde planer for denne reduktion og afgive årlige statusrapporter.
Endvidere er det utroligt positivt, at der indføres et forbud mod anvendelse af pesticider i sårbare områder, herunder et forbud mod anvendelse af pesticider i drikkevandsbeskyttelsesområder (”drinking water safeguard zones”).
Endeligt er det positivt, at brug af integreret plantebeskyttelse (IPM) gøres obligatorisk på mindst 90 % af dyrkningsarealet.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
CEO