27/08 2024

Høring bek. om indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem afsaltning af havvand mm.

Hermed DANVA’s høringssvar om ansøgninger, indvinding på tværs af kommunegrænser og afsaltning. Vi efterlyser præcisering af høring hos almene forsyninger, udvidelse af bestemmelser og en tydelig vejledning eller bilag om afsaltning.

En kystlinje med siv og klart blåt vand under en lys, skyfri himmel.
Foto: Colourbox

Bekendtgørelsen understøtter muligheden for at få vand fra andre vandkilder end grundvand i tilfælde af ressourceproblemer og indeholder en omfattende gennemgang af krav til ansøgninger og godkendelser/tilladelser og udmønter vandforsyningslovens §25.

Der savnes dog en præcisering af:

  • At en ansøgning høres hos den almene forsyning og at der tages stilling til eksisterende forsyningsforhold herunder vandforsyningsplaner. I tilfælde af at ansøger er en privat virksomhed indenfor et eksisterende forsyningsområde, bør den almene vandforsyning inddrages / høres.
  • Indvinding / distribution på tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen i §8 stk. 2 nævner ”hvis indvinding ikke foregår i en kommune” dette bør eksemplificeres og bestemmelsen udvides til at omfatte forhold hvor vandet indvindes et andet sted eller i en anden kommune end der hvor det forbruges.
  • At komponenter og materialer til afsaltning er omfattet af samme regelsæt som materialer i kontakt med andet drikkevand baseret på grundvand. Det anbefales at en kommende vejledning/ administrationsgrundlag indeholder:
  • En gennemgang af metoder til afsaltning på linje med de metodeblade der findes i den eksisterende vejledning om udvidet vandbehandling.
  • En vurdering af hvilke stoffer der skal kontrolleres i havvand og forslag til kontrol frekvenser.

Er der ikke tanker om en egentlig vejledning bør ovenstående indgå i bilag til bekendtgørelsen, så det er tydeligt for ansøger hvilke krav der kan forventes.

 

Med venlig hilsen

Carl-Emil Larsen

DANVA

Kontakt: Carl-Emil Larsen

+45 87 93 35 05

+45 20 33 85 15

cel@danva.dk

Carl-Emil Larsen

Carl-Emil Larsen

CEO