DANVA høringssvar: Lovændring om beskyttelse af boringsnære områder
DANVA bakker op om ændring: Kommuner skal finansiere taksationssager, ikke vandforsyninger. Ændringen må ikke hindre fremtidige sager.
Ny høring over udkast til forslag til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven (målrettet indsats for beskyttelse af boringsnære beskyttelsesområder og præcisering af forholdet til 25 meters beskyttelseszonen omkring vandboringer)
Høringen vedrører alene finansieringen af taksationskommissionens sagsbehandling af de sager, som de nye påbudsbestemmelser forventes at medføre. Ifølge forslaget skal kommunerne finansiere taksationskommissionens sagsbehandling, fremfor vandforsyningerne. Denne ændring er en tilpasning til reglerne for vandsektorens økonomiske regulering. På denne baggrund har DANVA ingen bemærkninger til den foreslåede ændring. Det understreges, at det er afgørende, at denne konsekvensrettelse ikke kommer til at stå i vejen for fremtidige taksationssager.
Carl-Emil Larsen
DANVA
CEO