29/10 2024

Høringssvar vedr. ”Høring over udkast til bekendtgørelse om Lednings- ejerregisteret”

LER-bekendtgørelsen bør sende alle ændringer i datamodellen i høring. Driftsstatus "under etablering" bør præciseres, og fareklasser kræver klare retningslinjer. 

Danske marker og skov i efterårsperioden
Foto: Colourbox

DANVA har modtaget udkast til bekendtgørelse om Ledningsejerregisteret i høring, hvilket vi takker for. Vi har følgende kommentarer til udkastet.

Generelt
Alle ændringer i ”Ledningsejerregistrets datamodel for udveksling af ledningsoplysninger (featurekatalog)” bør sendes i høring om ikke andet i LER-følgegruppen

Driftsstatus under etablering
Foreslået §23, stk. 2. Her fremgår det af beskrivelsen ”Nye, lempede krav til ledninger under etablering. For ledninger under etablering, kan flere oplysninger være vanskelige at udlevere, da ledningen endnu ikke er indmålt. Derfor foreslås en lempelse af enkelte oplysninger for ledninger, mens de er under etablering.”

Vi supplerer og påpeger at det ikke altid er muligt at angive etableringstidspunktet på en ledning med Driftsstatus ”under etablering”, da den ikke nødvendigvis er etableret.

Fareklasser
Foreslået §27, stk. 5 ”En ledning kan anses for at være farlig, hvis ledningen for eksempel indeholder el, olie, gas eller er en termisk ledning.”.

Denne formulering bør præciseres og beskrive hvilke forhold der trigger at ledningen er farlig og ikke blot angive eksempler på hvilke ledningsarter der kan være farlige.

Tag evt. udgangspunkt i at fareklasse ”farlig” kan beskrives som negationen til fareklasse ”meget farlig”, som foreslået i §27, stk. 6.

Udlevering af ledningsoplysninger på vegne af en ledningsejer der ikke er omfattet af lovens §2
Foreslået §31. De oplysninger der kan angives som ukendt skal suppleres med materiale.

Med venlig hilsen

Lars Gadegaard
DANVA

Kontakt: Lars Gadegaard Christensen

Digitalisering, Data, Forsyningsdigitaliseringsprogrammet, Enterprise Arkitektur, Asset management, Standardisering, El-fleksibilitet GIS, LER, GDPR og DANVAs datamodeller.

+45 87 93 35 69

+45 42 55 60 65

lgc@danva.dk

Lars Gadegaard Christensen

Lars Gadegaard Christensen

Senior Projektleder