Nye krav til vandforsyningen

Fremtidsudsigterne viser mere nedbør i Danmark, især om vinteren, mens sommerne sandsynligvis vil præges af længere tørre perioder og kraftigere skybrud – op mod 70 % flere, som kan være 30-160 % kraftigere.

Det betyder, at vinternedbøren forventes at stige med op til 25 % ved udgangen af dette århundrede. Den øgede vinternedbør vil øge vandindholdet i de øvre jordlag, hvilket kan føre til lokale oversvømmelser – et fænomen vi allerede har oplevet i de seneste 10 år.

Nedsivning og forurening af grundvandet

Med mere vinterregn vil der være øget nedsivning, som potentielt kan øge udvaskningen af miljøfremmede stoffer til grundvandet. Dette kan udfordre vandforsyningen, især i de områder, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare over for forurening.

Tørke og øget efterspørgsel på vand

Samtidig med at vinteren byder på mere vand, vil somrene blive præget af tørke og øget fordampning, hvilket reducerer vandindholdet i rodzonen. Dette skaber et større pres på vandressourcerne, særligt fordi både landbrug, industri og private forbrugere vil opleve et øget behov for vand til vanding og andre formål. Konkurrencen om grundvandet vil derfor intensiveres, hvilket kræver nøje planlægning og prioritering for at sikre en bæredygtig forvaltning af ressourcerne.

Grundvandsstand og afløbssystemer under pres

De øgede nedbørsmængder vil hæve grundvandsstanden i mange områder, hvilket ikke kun påvirker vandforsyningen, men også afløbssystemerne. Når grundvandsstanden stiger, øges risikoen for indsivning i kloaksystemer og dræn, hvilket kan medføre behov for større kapacitet i afløbssystemerne eller implementering af alternative løsninger. Beregninger fra GEUS viser, at det maksimale terrænnære grundvandsspejl kan stige med op til 30 cm i gennemsnit, og lokalt endnu mere – op til 75 cm.

Boringer og kildepladser under forandring

– Klimatilpasning og ny praksis i den danske vandforsyning

Kildepladser og boringer er rygraden i Danmarks drikkevandsforsyning. Med stigende pres fra forurening, tørke og klimaændringer er der i disse år stor opmærksomhed på at udvikle både teknikken og strategien bag indvindingen. Mange vandselskaber er allerede i gang – og tilgangen ændrer sig: Spredning, fleksibilitet og klimatilpasning vinder frem.

En ny virkelighed for indvinding

Klimaforandringerne ændrer grundlaget for drikkevandsindvinding. Mere vinterregn kan give højere grundvandsspejl og øget nedsivning – men også større risiko for udvaskning af forurening. Samtidig kan længere tørkeperioder om sommeren føre til faldende vandstande i både magasiner og vandløb.

Det har fået mange danske vandselskaber til at tænke i nye baner, hvor især tre tekniske og strategiske spor tegner sig:

1. Spredt indvinding – flere boringer på flere kildepladser

2. Magasinvalg – udnyttelse af dybere, beskyttede magasiner

3. Sæsonstyret drift – tilpasning af udpumpning til årstid og vandstand

Spredt indvinding: Skånsom og robust

I stedet for at trække store mængder fra få kildepladser, vælger mange forsyninger nu at fordele indvindingen bredt. Det giver lavere påvirkning af grundvandsspejlet lokalt, beskytter sårbar natur og sikrer forsyningen ved nedlukning eller forurening ét sted.

• HOFOR har 47 kildepladser fordelt over hele Sjælland og pumper fra op mod 90 boringer til deres største vandværker. Det giver en høj grad af geografisk sikkerhed og minimerer risikoen for overbelastning lokalt .

• Frederiksberg Forsyning omlagde i 2000’erne sin indvinding fra én til to boringer for at skåne grundvandsmagasinet – med dokumenteret effekt på både trykniveau og kvalitet .

• TREFOR Vand i Trekantområdet fordeler sin indvinding på mere end 15 kildepladser. Der arbejdes desuden på etablering af nye boringer ved Svinholt som del af en fremtidssikring .

• Læsø Vand har 16 aktive boringer, der alle ligger med mindst 150 meters afstand i plantageområder. Her er spredning ikke bare en fordel – det er en forudsætning for at undgå saltvandsindtrængning i øens sårbare ferskvandslinse .

Magasinvalg: Ned i dybden

En anden metode er at hente vand fra dybereliggende grundvandsmagasiner, hvor vandet ofte er ældre og bedre beskyttet. Det reducerer risikoen for både forurening og udtørring – men stiller krav til geologi, overvågning og vandkemi.

• VandCenter Syd på Fyn henter vand fra magasiner i 30–100 meters dybde. Grundvandet er her op mod 200 år gammelt og naturligt beskyttet under tykke lerlag. Forsyningen arbejder løbende med at etablere nye kildepladser med tilsvarende forhold .

• Ørbæk Vandværk ved Nyborg omlagde i 2024 sin indvinding fra 2 til 4 boringer fordelt på 3 dybe magasiner. Den samlede vandmængde er uændret, men belastningen på hvert magasin er reduceret – hvilket betegnes som "mere skånsom indvinding" .

• TREFOR udnytter både øvre sandmagasiner og dybere kalkmagasiner, afhængigt af kildepladsens geologi. Magasinvalget er en integreret del af planlægningen – men der skiftes sjældent mellem magasiner løbende .

Sæsonstyret drift – potentiale, men endnu ikke udbredt

Mens spredning og magasinvalg er i praktisk drift mange steder, er sæsonstyret indvinding stadig primært et potentiale.

Tanken er enkel: Indvindingen øges i vinterhalvåret, hvor grundvandet dannes, og reduceres i sommermånederne, hvor vandstanden falder og naturen er mere sårbar. Det kræver dog fleksibel tilladelsespraksis, god overvågning og adgang til kapacitetsbuffer – eller lagring.

I praksis:

• Mange selskaber – som HOFOR, TREFOR og AquaDjurs – monitorerer grundvandsniveauer og har overkapacitet, men kører med relativt konstant drift. Deciderede årstidsplaner er sjældne.

• Læsø Vand anvender en særlig tilgang: her holdes indvindingen bevidst lav og jævn hele året. I tørre somre suppleres med forbrugerstyrede vandingsforbud frem for at øge pumpningen .

• Flere kommuner og aktører efterlyser nu en "klimaplan for grundvandsressourcen", hvor sæsonstyret indvinding indgår som værktøj. Men bred implementering kræver både lovgivningsmæssig og teknisk afklaring .

Fremtidens kildepladsdesign

Det tekniske design af kildepladserne følger med udviklingen. Nye boringer placeres med større afstand og i magasiner med bedre naturlig beskyttelse. Forsyningerne anvender geofysiske metoder og data fra GEUS' nationale kortlægning, som bl.a. bygger på TEM-målinger fra luften til at kortlægge undergrunden .

Et konkret eksempel er Holmehave Kildeplads ved Odense, hvor VandCenter Syd udlægger 300 ha til skov og natur. Her kombineres grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning og forsyningssikkerhed – og projektet ses som model for fremtidens bæredygtige kildeplads .

Havvandets påvirkning af grundvandet

En stigende havvandstand vil skubbe grænsen mellem saltvand og ferskvand længere ind i landområderne. Dette kan skabe problemer med saltvandsindtrængning i kystnære indvindingsboringer, især på småøer, hvor nye boringer kan blive nødvendige for at opretholde forsyningen af drikkevand.

Vandkvalitet under pres fra temperaturstigninger

Højere temperaturer, især om sommeren, kan også påvirke kvaliteten af drikkevandet. Vandets friskhed kan forsvinde, og der er risiko for bakterievækst i både vandledninger og bygningsinstallationer. På varme sommerdage kan temperaturen i drikkevandet stige til over 15-20 grader, hvilket gør det vanskeligt at overholde de vejledende krav om en maksimal vandtemperatur på 12 grader. Dette kan især være et problem i større bygninger med lange ledningsnet.

Prioritering af grundvandsbeskyttelse

Danmarks tilgang til drikkevand er at beskytte grundvandsressourcerne, så vi undgår behovet for omfattende vandbehandling. Dette sker gennem en kombination af regulering og målrettet indsats i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse. Ved at opretholde en stærk prioritering af beskyttelsen af grundvandet, kan vi sikre, at vi også i fremtiden kan drikke rent og velsmagende vand direkte fra hanen.