Vandsektorloven blev vedtaget med det formål at skabe en mere effektiv, gennemsigtig og økonomisk ansvarlig sektor. Med loven fulgte en ny økonomisk regulering baseret på indtægtsrammer og benchmarking – og et klart signal om, at sektoren skulle professionaliseres.
Som naturlige monopoler blev vandselskaberne underlagt rammer, der skulle efterligne konkurrence og skabe incitamenter til innovation og omkostningseffektive løsninger. Målet var samtidig at fastholde høj kvalitet i sundhed, miljø og forsyningssikkerhed.
Et markant kulturskifte i sektoren
Selskabsgørelsen af de kommunale vand- og spildevandsforsyninger pr. 1. januar 2010 markerede et afgørende skifte. Ikke kun i struktur – men i kultur. Det har for mange selskaber betydet et brud med en traditionel, driftsorienteret tilgang og en overgang til en strategisk, forretningsmæssig ledelseskultur.
Ledelsen i selskaberne har skullet vænne sig til et nyt sprog og nye krav: økonomisk rapportering, compliance, benchmarking og målbar performance. Det har krævet kompetenceudvikling i både bestyrelser og direktioner og en ny dialog mellem medarbejdere, ejere og interessenter.
Selskabsledelse som løftestang
Med den nye virkelighed har selskabsledelsen fået en mere aktiv og strategisk rolle. God selskabsledelse handler i dag om mere end kontrol og overholdelse af regler. Det handler om at drive udviklingen frem – at se muligheder, træffe beslutninger og sikre balancen mellem effektiv drift og langsigtet bæredygtighed.
DANVAs kodeks for god selskabsledelse støtter denne udvikling med klare anbefalinger om åbenhed, ansvarlighed og samarbejde mellem bestyrelse og ledelse. Det er blevet et centralt værktøj for mange selskaber.
Ledelserne udfordres af reguleringsmodellen
Selvom vandsektorloven har skabt klare rammer, oplever flere selskaber, at reguleringen i dag ikke afspejler de udfordringer, sektoren står over for:
- Aldrende ledningsnet kræver investeringer, som kan være svære at prioritere inden for de gældende rammer.
- Klimatilpasning og grøn omstilling stiller krav om fleksibilitet og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige investeringer.
- Cybersikkerhed og digitalisering er blevet nødvendige områder, men finansieringen følger ikke nødvendigvis med.
- Administrative barrierer forlænger godkendelsesprocesser og begrænser handlemulighederne.
Det skaber et spændingsfelt, hvor selskabsledelsen skal manøvrere mellem kortsigtede effektiviseringskrav og et voksende behov for langsigtet investering og udvikling.
Behov for fremtidssikret regulering
Selskaberne har vist, at de kan levere effektiv og ansvarlig drift. Nu er tiden inde til at justere rammerne, så de bedre understøtter fremtidens behov. Med nedsættelsen af Vandreguleringsudvalget er der en mulighed for at skabe en mere fremadskuende og helhedsorienteret regulering.
DANVA peger på behovet for:
- Integrerede incitamenter til investeringer i klima, miljø og forsyningssikkerhed
- Enkelthed og forudsigelighed i reguleringsmodellen
- Teknologineutral benchmarking og fleksibilitet til nye løsninger