Omkostnings-bekendtgørelse
Der er ekstra krav til økonomi og dokumentation – sådan må vandselskaber investere i klimatilpasning
Bekendtgørelse nr. 2275 stiller krav til, hvordan spildevandsselskaber kan finansiere klimatilpasningsprojekter og samarbejder med andre aktører. Det handler både om at sikre forsvarlig brug af forbrugernes penge – og at sikre, at tiltagene rent faktisk løser den opgave, selskabet er sat i verden for: at håndtere spildevand.
Selskaberne må kun indregne udgifter til klimatilpasning i taksterne, hvis det:
sker for at opfylde et forpligtende serviceniveau for håndtering af tag- og overfladevand,
er dokumenteret som selskabsøkonomisk omkostningseffektivt,
og opfylder specifikke krav til beregning, dokumentation og serviceniveauvalg.
Er der tale om nye kloakområder, eller om supplerende klimatiltag koblet til et andet anlægsprojekt, skal der desuden være samfundsøkonomisk nettogevinst, og anlægsdelen må maksimalt udgøre 5 % af hovedprojektets omkostninger.
Selskaber kan deltage i projekter uden for egne anlæg – fx med kommune, boligforening eller anden forsyning – men kun under skærpede betingelser:
Aftalen skal være skriftlig og beskrive formål, serviceniveau, ansvarsfordeling, økonomi og opsigelsesvilkår.
Der skal være en begrundet fordeling af udgifterne efter nytteprincipper.
Aftaler og beregninger skal offentliggøres.
Tiltag, der reelt tjener andre formål (fx klimatilpasning for byudvikling eller natur), må kun delvist finansieres af selskabet – og kun hvis dimensioneringen ikke overstiger selskabets behov. Der skal redegøres for formålet og dokumenteres, at udgifterne er nødvendige og proportionale.
Vandsektortilsynet fører tilsyn – og kan kræve dokumentation eller nægte indregning af udgifter, hvis reglerne ikke er overholdt.
Hvis selskabet ønsker tillæg til indtægtsrammen, sker kontrollen i den forbindelse. Ellers kan der foretages risikobaseret stikprøvekontrol.
Alle aftaler skal indsendes til Vandsektortilsynet før projektstart, og selskabet kan anmode om en forhåndsvurdering af, om reglerne er overholdt.
Bilag 1 præciserer, hvordan selskaberne skal dokumentere omkostningseffektivitet:
Sammenligning af mindst to forskellige løsningstyper.
Beregning af nutidsværdier baseret på totaløkonomi.
Alternativer skal afvige væsentligt fra hinanden – fx overflade- vs. underjordiske løsninger.
Skadesreduktion skal vejes op mod omkostninger (benefit/cost ratio).
Ved traditionelle løsninger til lave serviceniveauer (5/10-års hændelser) kan dokumentationskravet lempes – men Vandsektortilsynet kan stadig kræve det, hvis der er tvivl.
Bekendtgørelsen skærper fokus på dokumentation, gennemsigtighed og økonomisk ansvarlighed. Det er ikke nok, at et projekt er teknisk muligt eller ønskværdigt – det skal også kunne forklares, forsvares og finansieres på selskabets egne præmisser.
DANVA anbefaler, at selskaber allerede i idéfasen overvejer:
Er projektet nødvendigt for vores opgave?
Hvem har nytte af det?
Kan vi dokumentere løsningen er bedst og billigst?