Renseteknologier

Renseanlæg fjerner organiske stoffer og næringsstoffer gennem mekaniske, biologiske og kemiske processer. Skærpede EU-krav og et kommende fjerde rensetrin stiller nye krav til anlæggene.

En arbejder går langs en gangbro på et renseanlæg, hvor spildevandet strømmer gennem flere trin af rensningsprocessen. Vandet er skummende og bevæger sig ned gennem de forskellige lag, mens træer og grønne områder omkranser anlægget.
Med de stigende krav fra EU direktiver og den forventede implementering af et fjerde rensetrin, der kan fjerne farmaceutiske stoffer og PFAS, står danske renseanlæg overfor nye udfordringer.

Kernen i renseanlæggenes funktion er at rense spildevandet, fjerne organiske stoffer og næringsstoffer, gennem mekaniske, biologiske og eventuelt kemiske processer. som kan være skadelige for vandmiljøet. 

Denne rensningsproces er afgørende for at beskytte vores søer, vandløb og havområder mod overgødning og forurening, som kan skade vandmiljøets biodiversitet og økosystemer.

Af nedenstående tabel fremgår spildevandsmængden i procent fordelt på renseanlægstyper i de udvalgte år. U står for urenset spildevand eller rensetype er ikke oplyst. M står for mekanisk, K for kemisk, B for biologisk renset spildevand. N og D betyder, at spildevandet er renset for ammonium – ammoniak kvælstof og/eller at spildevandet er renset for kvælstof (D).

Anlægstype U M MK MB MBK MBND(K)
Før VMPI, 1987 (%)  10 20 0,5 67 2 0,5
1993 (%)  1 4 1 27 13 54
2023 (%)  0 0,1 0,1 1 3,1 95,7

Kilde: Punktkilder 2023. 

Andel spildevand renset med MBNDK

Renset spildevand

Andel spildevand renset med avanceret renseteknologi

Sådan klæder renseanlæggene sig på til fremtidens miljøkrav

Vandselskabernes renseanlæg står over for nye og voksende krav til at fjerne kvælstof, fosfor og miljøfarlige stoffer som pesticidrester, PFAS og lægemidler. Det handler både om at beskytte vandmiljøet og om at leve op til EU’s direktiver og kommende udledningskrav.

Værktøjskassen rummer allerede mange effektive løsninger. Men det kræver lokal tilpasning og ofte en kombination af teknologier at opnå den ønskede effekt.

For kvælstof er biologiske metoder stadig centrale, men nye løsninger som deammonifikation vinder frem. De kræver mindre energi og kemikalier – men stiller krav til styring og temperatur. Fosfor fjernes i dag især med kemikalier, men biologisk fjernelse og efterpolering med filtre kan mindske kemikalieforbruget og samtidig forbedre slamkvaliteten.

Miljøfarlige stoffer

Når det gælder miljøfarlige stoffer, er aktivt kul og ozonering de mest modne teknologier. De kan fjerne op mod 80-90 % af mikroforureninger – men de er også dyre og kan give nye restprodukter, som skal håndteres forsvarligt.

Centrale renseteknologier

Her kan du se en oversigt over de avancerede renseteknologier, hvoraf nogle allerede er klar til implementering, mens andre stadig testes i pilotskala. DANVA arbejder med sektoren på at dele erfaringer og viden på tværs – og til at tænke i helheder og optimering.

Klik på billede for at forstørre. 

Fremtiden: Kombinationer og klimaaftryk i fokus

Den videregående rensning handler ikke kun om teknik – men også om klima. Flere af teknologierne har højere energiforbrug, og derfor skal klimaaftryk tænkes ind i beslutningerne fra start.

Valget afhænger af lokale forhold som spildevandssammensætning, klima, og ønsket renseeffekt.